Sådan kommer du ovenpå igen #4: Søg stilheden

Stress er en naturlig, fysisk reaktion, når du skal yde en ekstra indsats i en specifik situation. Stressreaktionen kommer på få sekunder og går væk efter kort tid. Den kortvarige stress er ikke farlig. Problemet opstår, når stressen sidder i kroppen i en længere periode - uger eller få måneder - så begynder den at påvirke din psyke og din krop.

Hvis du er påvirket af stress og vil arbejde på at få stressen ud af kroppen, så er der flere ting du kan gøre. En af disse ting er at få en stilhed ind i din ugentlige rutine. I denne blog får du nogle bud på, hvordan du får ro på dit tankemylder og hvordan stilhed kan hjælpe dig.

Ofte er stressramte plaget af tankemylder og opmærksomheden farer rundt mellem alle de ting du skal huske, de mennesker, som har behandlet dig uretfærdigt eller din indre stemme, der fortæller dig, at hvis du bare lige giver den en skalle, så går det nok. Kort sagt:  

Det larmer i hovedet.  

Det kan være meget fristende at forsøge at overdøve din indre larm med ydre støj. Det føles rart at binge netflix-serier, scrolle igennem SoMe for så behøver du ikke tage stilling til din indre dialog, som kører derudaf. Brug endelig din mobil eller dit TV til at slappe af og skabe de pauser eller kravsfrie rum du har brug for, men jeg beder dig samtidigt om at kigge nysgerrigt på, hvad der foregår i dine tanker. Det er en del af healings-processen, hvis du skal blive stressen kvit.

Stilhed i hverdagen kan se ud på mange måder: 15 min. alene med en kop kaffe, en meditation, blid yoga eller at sidde på en bænk og kigge på naturen. Der findes ikke rigtig eller forkert i forhold til stilheden og du skal måske eksperimentere lidt før du finder en måde, der passer til dig. Hvis du ikke har gjort det før, vil det sandsynligvis føles uvant og måske får du endda  

dårlig samvittighed over at prioritere dig selv først og tilsidesætte dine "pligter".

For nogle kan mindfulness og meditation være en for stor mundfuld. Det er simpelthen for ubehageligt at give plads til roen. Stilheden virker som en insisterende larm, man ikke kan udholde. Deres nervesystem er overophedet af stress og de kan ikke nyde stilheden, fordi deres hjerne er i en flygt eller kæmp tilstand. Så er det praktisk talt umuligt at overbevise kroppen om at den skal slappe af og nyde stunden, når der raser hormoner rundt i kroppen, der fortæller det modsatte.

Deres overophedede hjerne søger hele tiden efter ting, som potentielt er “farlige” Det er en helt naturlig reaktion på et forhøjet hormonniveau, der er et signal til hjernen, at der er fare på færde. Når hovedet er fyldt med tanker, der flyver rundt, så finder hjernen den mest “farlige” og dykker ned i den. Hvis vi tænker på hjernen som en blå himmel og tanker er skyer, der glider forbi, så vil en stressramt hjerne lede efter den første tordensky den kan se og fokusere på “hvad er farligt her og hvad kan jeg gøre for at komme ud af denne situation” Men

at leve inde i et tordenvejr er hårdt og sætter sit præg på din hverdag.  

For dine tanker skaber dine følelser, dine følelser skaber din adfærd og din adfærd skaber dine handlinger. Når du i tankerne fokuserer på det negative, skaber det i sidste ende en adfærd og nogle handler, som faktisk ikke er hensigtsmæssige for dig og ikke hjælper dig i det daglige. Lad mig illustrere med er eksempel: du ser en ven på gaden og vedkommende hilser ikke på dig. Hvad dukker op i dine tanker? En person med overskud ville sandsynligvis resonere sig frem til at vedkommende nok ikke så dig. En stresset person, som jo netop er udfordret på sine refleksive evner, ville være mere tilbøjelig til at tænke “Gad vide hvad der er galt?” “Er det noget jeg har gjort?” “Kan jeg have sagt noget sidst vi mødtes?” Hvis disse tanker får fokus sætter det gang i en følelsesmæssig reaktion, måske føler du dig afvist eller uretfærdigt behandlet. Næste gang du møder personen vil det ubevidst påvirke din adfærd overfor vedkommende. Hos stressramte går de samme adfærdsændringer igen: Du bliver mindre social, mere aggressiv, mere tilbøjelig til at gå i forsvarsposition*.

Det er ærlig talt lettere at flyde med dagligdagen og sætte hjernen på autopilot, så du ikke skal tage stilling til al den larm, der er i dit hoved. Bare gøre den næste ting på to-do-listen, så du ikke selv skal tage ansvar for hvad der sker i dit hoved. Men

 vil du som stressramt gerne blive fri af stress, så bliv bevidst om dine tanker

Det kommer ikke af sig selv og du kan have brug for hjælp og støtte til at bryde uhensigtsmæssige tankemønstre og vaner. Det er nemlig rigtigt svært at bryde vanen og lære hjernen en ny og mere bevidst måde at håndtere dine tanker.  

Det er også vigtigt, at det foregår i en moderat mængde. Du skal ikke mærke efter hvad der foregår i hovedet hele tiden, så risikerer du at forstærke tankerne og følelserne. Igen, det du giver fokus, vokser. Derfor anbefaler jeg en daglig rutine på 15-30 min, hvor du “tjekker” ind med sindet og tankerne og ser hvad der foregår deroppe. En rutine med stilhed, med meditation og på en god dag lader du blot tankerne flyde forbi, som skyer på en blå himmel og giver dem ingen særlig opmærksomhed.  

Hvis der dukker tankemylder op udenfor din daglige “tjek-in-rutine" med stilhed, så skal du selvfølgelig tage hånd om det. Nedenfor er fire bud på hvordan du kan håndtere tankemylder og negative tanker

  • Skriv det ned. Lyder meget simpelt, men hvis der er tale om en alenlang to-do-liste der forstyrrer dig mentalt, så skriv det ned. Du kan kun have 7 ting i din korttidshukommelse og den er flygtig, så hvis du putter noget nyt derind, så forsvinder der noget andet. På denne måde bruger du ikke mental energi på at huske.
  • Vær nysgerrig, når der dukker en negativ tanke eller følelse op. Den kommer af en årsag og har ofte et budskab med. Spørg tanken/følelsen “Hvad vil du mig?”  

I eksemplet med vennen, der ikke hilser, dukker tanken “er vedkommende sur på mig?” måske op. Spørg tanken nysgerrigt “Hvad vil du mig?” Jamen, tanken vil såmænd bare passe på dig. Den giver dig besked om, at du er i fare for at blive afvist i en social sammenhæng. Rent evolutionært har det været vigtigt at være en del af flokken, så du var sikker på overlevelse. Svar tanken “Tak for din bekymring, men jeg vurderer at det ikke er sandt” Vær kritisk omkring dine tanker. De er ikke altid sande.

  • Erstat en negativ tanke med en positiv. Hvis du opdager en tilbagevendende negativ tanke, så prøv at erstatte den med en bestemt positiv tanke. Tænk på en særlig god oplevelse. Dette virker bedre end at forsøge “ikke” at tænke på det negative. Hvis jeg siger “Lad vær med at tænke på en tiger” Hvad tænker du så på? Igen, det du har fokus på, vokser. Her kan taknemmelighedsøvelsen også være en hjælp. Læs mere om taknemmelighed på min blog.
  • Mindfulness handler om at slippe tankerne og i stedet være tilstede i nuet og ligge mærke til de sanseindtryk der kommer fra dine omgivelser.

Disse råd kan hjælpe dig med at få ro på tankerne og vær nænsom ved dig selv. Du vil altid have negative tanker faktisk viser tal, at ud af de 60.000 tanker vi har om dagen er de 80% af dem negative. Jeg tror kun det er buddhistiske munke i Himalaya, som bruger dagene på meditation, som virkelig mester denne disciplin. Alle os andre vi kan øve os og gøre os umage, men samtidigt er vi bare mennesker og alle kan have en dårlig dag. Så tal pænt til dig selv om dig selv.  

Der findes flere råd til at få stress ud af kroppen på min blog - om pauser & søvn

 

*Stressmentor.nu