Sådan kommer du ovenpå igen #1: Hold pauser

Stress er en naturlig, fysisk reaktion, når du skal yde en ekstra indsats i en specifik situation. Stressreaktionen kommer på få sekunder og går væk efter kort tid. Den kortvarige stress er ikke farlig. Problemet opstår, når stressen sidder i kroppen i en længere periode - uger eller få måneder - så begynder den at påvirke din psyke og din krop.

Hvis du er påvirket af stress og vil arbejde på at få stressen ud af kroppen, så er der flere ting du kan gøre. En af disse ting er at holde pauser.

Betragt din energi som et batteri, som skal lades op jævnligt. Den bedste måde at lade op på er naturligvis at få 7-8 timers søvn hver nat, men det er også vigtigt at holde pauser i løbet af dagen, så hjernen kan få en pause fra alle dine gøremål.

De pauser du giver din hjerne, er en forudsætning for, at du fortsat kan yde noget også sidst på eftermiddagen.

Så bruger du dit hoved meget, så skal du "slukke" for hjernen i pausen eller bruge den til noget andet - eks. small talk. Hvis du er fysisk aktiv i dit arbejde skal du hvile kroppen og aktivere hjernen.

Et studie fra Baylor University*, som undersøger hvilke pauser, der giver den bedste restitution, viser at:

· Den pause, der giver bedst effekt, er formiddagspausen

· Gode pauser indeholder ting du godt kan lide

· Personer, som tager "gode pauser" oplever bedre helbred og jobglæde

· Lange pauser er gode, men det er givende at tage flere små pauser i løbet af arbejdsdagen.

Formiddagspausen er den pause, der har størst effekt på din energi, din motivation og din koncentration sidst på dagen. Jo senere på arbejdsdagen din pause ligger - jo mindre effekt har den.

Dine pauser skal indeholde en aktivitet, som du godt kan lide. Tidligere har opfattelsen været at det var gavnligt at tale om ikke-arbejdsrelaterede emner, men studiet fandt ikke evidens for det.

Pauserne skal indeholde noget du selv vælger og som du foretrækker.

Personer, som deltog i studiet og holdte "kvalitetspauser" (formiddagspauser, hvor de lavede ting de foretrak) oplevede en hurtigere restitution af energi, koncentration og motivation. Derudover oplevede de færre fysiske symptomer i form af hovedpine, trætte øjne og ømhed i lænden. Endelig oplevede de større jobglæde og mindre følelse af udbrændthed.

Der er ikke nogen "rigtig" længde på pausen, men umiddelbart giver flere små pauser en bedre effekt.

GRATIS COACHING

Lad mig hjælpe dig med at få stressen ud af dit liv.

Løsningen på at få mere arbejdsglæde og mening er ikke at jagte et idealbillede eller hvad andre synes er det rigtige for dig.

Du har kun en tid og et liv. Det handler i stedet om prioritering. Og det kan for de fleste drevne mennesker være rigtigt svært at se på egen hånd.

Lad mig hjælpe dig med at få prioriteret i dit liv, så du kan opnå et meningsfyldt liv.

Sådan fungerer det:

Du ansøger om en gratis session på 30 minutter ved at skrive en mail til mig på

frederiksen1980@gmail.com og her skriver du kort om din udfordring.

Jeg vil dernæst tage dig i betragtning næste gang jeg har ledige gratis sparringer i min kalender.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

*) https://www.baylor.edu/mediacommunications/news.php?action=story&story=159785